”At måle hastigheden på oplæste ord indebærer, at en ukendt tekst læses op for en voksen, som sammentæller de rigtigt læste ord. Et minut er som regel nok. Hvis der er mange fejl, og/eller der læses langsomt, betyder det, at elevens ortografiske leksikon af automatiserede ord ikke er stort nok til, at han virkelig kan læse en tekst af denne sværhedsgrad selvstændigt”

(Kilde:Flydende Læsning i praksis, Gertrud M.R.Brandt, Akademisk Forlag)

Oplæsning giver læreren mulighed for at: vurdere basale læsefærdigheder ud fra dagligdags tekster,  få indsigt i læsehastighed, og i, hvordan den enkelte håndterer ukendte ord, at kunne sammenligne hvilke ord og ordtyper, der driller de enkelte elever og at afprøve, hvornår en tekst er for svær.

Herunder ligger eksempler på forskellige tekster til arbejdet med gentagen læsning. Man kan arbejde således: Lad kursisten læse det første afsnit højt for at komme lidt ind i, hvad teksten handler om. Sæt så stopuret til og lad ham/hende læse højt 1 minut. Gør notater ved fejl. Udregn nu fejl – og rigtighedsprocent, samt læsehastighed pr. minut. Hvis kursistens fejltype skal analyseres, kan det være en fordel at have optaget kursistens oplæsning – fx på sin mobiltelefon. Kursisten får nu teksten med hjem og læser denne et par gange om dagen. Efter en 4-5 dages gennemlæsninger læser han/hun igen op på tid og man kan sammenligne resultaterne. Der kan nu gives en ny tekst, sværhedsgraden kan forøges – eller man kan holde sig på samme niveau for at opnå stabilitet og automatik i forhold til det være sig relevante fagord eller fx de 500 højfrekvente ord.