Vokalen e har flere lyde:

Lyden [e] – som i ordet “ben” kaldes en standardlyd (den lyd som bogstavet har, når man siger det i alfabetet).

Lyden [æ] – som i ordet “hest” kaldes en betinget udtale. Det betyder, at bogstavet nogle gange får en lidt anden lyd alt efter, hvilke bogstaver det står sammen med.

Lyden [ə] – som i ordet “tale” er også en betinget udtale. Vokalen e lyder næsten altid sådan – som et “øh”, når det står sidst i et ord.

Lyden [α] – som i “vej” er også en betinget udtale. Det er det åbne a, altså a-lyden, hvor man åbner munden lidt mere.