Hvad er et morfem?

Et morfem er den mindste betydningsbærende del af et ord. Når du arbejder med morfemdeling, får du en forståelse af, hvordan vi bygger ordene op i det danske sprog. Der findes flere slags morfemer.

Flere slags morfemer

Den mindste betydningsbærende del af ordet, kaldes et rodmorfem, eller roden. Navneord, udsagnsord og tillægsord får forskellige endelser på, når vi bøjer dem, disse kalder vi for bøjningsmorfemer el. endelsesmorfemer. Der findes også forstavelser og efterstavelser. Når man arbejder med sammensatte ord, altså ord, der består af 1 eller flere ord, sætter man nogle gange et e eller et s ind imellem dem, for at “klistre” dem sammen.

Mange morfembetegnelser

“Kært barn har mange navne” (en dansk talemåde) – og dette gælder også morfemer. Det skal du ikke blive forvirret over.

Hvilke af disse bruger du: rodmorfem, bøjningsmorfem, endelsesmorfem, præfiks, suffiks, interfiks, startmorfem, slutmorfem, forstavelser, efterstavelser, klisterbogstaver, limebogstaver, fugebogstaver?

Du skal nok lære det!

Der er mange opgaver med hvert morfem, så du skal nok lære det!

Find roden

Roden er ordets mindste betydningsbærende del.

Morfemer, find roden

Startmorfemer

Startmorfemer kan give ord en mere specifik betydning.

Slutmorfemer

Slutmorfemer kan ændre ordets ordklasse og betydning.

Eksempler:

I ordet bilerne er bil roden – og er og ne endelsesmorfemer/bøjningsmorfem

I ordet venlig er ven roden og lig en efterstavelse/slutmorfem/suffiks

I ordet begå er gå roden og be en forstavelse, startmorfem, præfiks

Et ord kan også bestå af flere morfemer. Fx forkærlighed – her er kær roden, for er en forstavelse og både lig og hed er efterstavelser.

Ordet køleskab består af to rødder, nemlig køl og skabE‘et imellem dem er et klisterbogstav.

Ordet landshold består af to rødder, nemlig land og hold. S‘et imellem dem er et klisterbogstav.

Bøjningsmorfemer

Navneords, udsagnsords og tillægsords endelser kaldes bøjningsmorfemer.